I juni 2022 har Østergaard foretaget en styret underboring under E45 motorvejen i Randers, udført som en såkaldt bananboring. Arbejdet er udført som et led i etablering af nye fjernvarmerør for Verdo i Randers kommune.
Arbejdet med krydsning af motorvejen har omfattet både pilotboring, forreamning, mellemreaming samt afsluttende itrækning af Ø560 stålrør.
Den indledende pilotboring blev foretaget om natten, samtidig med at vejbanerne på motorvej E45 på skift blev spærret med TMA-biler fra Saferoad. Dette var nødvendigt for at kunne foretage en pejling fra motorvejen til pilotens sender, for at kunne fastlægge tracéet til den efterfølgende mellem-reamning.
Begge reamninger samt den efterfølgende itrækning af de 130 meter stålrør forløb helt efter tidsplanen og uden større udfordringer.
Udførelsen af den styrede underboring på denne opgave har taget 3 dage.