Klikrør anvendes typisk ved styret boring og pilotrørsmetoden.
Klikrør anvendes, hvor der ikke er mulighed for at grave ramper, som er en nødvendighed ved anvendelse af sammensvejste PE-rør. De anvendes også, hvor opgravning af modtagehul ikke er muligt. Her bores der direkte ind i eksisterende brønde, som er i stor dybde eller i trafikerede kryds. Brøndstørrelsen skal min. være Ø1200 mm. Herfra trækkes klikrørene så i 0,6 m eller 1 m’s længder, hvorefter de klikkes sammen.
Fordelen ved at anvende netop klikrør til dette er, at når rørene først er klikket sammen, sørger modhagerne i samlingerne for, at der kan trækkes adskillige tons i rørene, uden at de glider fra hinanden i samlingerne.
Rørene fås i diameter fra Ø 110 mm til Ø 630 mm og i længderne 0,6 m, 1,0 m og 2,0 m.